Bjørns Kunstglas

Bjørns Kunstglas, har i perioden omkring 2005 fremstillet en ny udgave af Hammer Glasværks serie “Stjernetegn”.

Høj kvalitet.

Stenene, som alle er i høj kvalitet, er alene produceret i “klart” glas og er er ca. dobbelt så tykke som de oprindelige sten fra Hammer Glasværk. Bjørns kunstglas må have erhvervet de oprindelige forme fra Hammer Glasværk efter at det lukkede engang først i 1980erne.

Stenene er produceret til Nationalmuseets Museumsbutik, hvor de blev solgt for omkring 35 kr. stykket (Oplyst af Nationalmuseet) – men forhandles ikke længere.

Bjørns Kunstglas lå på adressen Broværket 6, 4760 i Vordingborg. Jeg har været forbi og kan konstatere at der nu er køreskole på stedet.
Skulle der være nogen der kender til virksomhedens skæbne hører jeg gerne herom.