Fremstilling af hinkesten

De allerførste danske hinkesten af glas fra sidst i 1800tallet, var lavet af den enkelte glasarbejder som “fusk”. hertil blev der anvendt overskydende glasrester således at resultatet reelt blev håndlavede unika sten.

Anvendelse af glasrester var både almindeligt og legalt på alle glasværker. Man måtte bare ikke lave ting, som glasværket havde i produktsortimentet. Mangen en glasværksarbejder har derfor lavet husgeråd til privat brug. Nogle har givet også suppleret den beskedne løn ved at “levere” til venner og bekendte.

Fremstillingen skete ved at man satte en lille klat glas af på et fast underlag. Nogle gange blev det ved det – andre gange lavede man en mønster eller aftryk med det, der nu var indenfor rækkevidde, hvilket der findes mange eksempler på.

Støbeform til saltkar - identisk med støbeform til håndlavede hinkesten

Foto: Tom H. Hansen

Den første masseproducerede hinkesten fra Fyens Glasværk fra 1924 med motivet af de “Tre alfer”, siges at være en håndlavet sten, der antageligt er støbt i en form, hvori motivet var indgraveret.

Glasmageren lagde en klat glas i formen og når der var afsat en passende mængde, klippede en hjælper glasmassen af. Klippemærket, kan ofte ses som en streg på bagsiden af den enkelte sten, allerbedst på en ubrugt sten.

Metoden kunne give en vis forskel i størrelsen, da det var på øjemål. Formen var lig den, der ses til venstre, som har været anvendt til fremstilling af saltkar.

Glas opfører sig stort set som sirup – jo varmere – jo lettere flyder det, jo koldere – jo sejere er det. Derfor får man det skarpeste og mest detaljerede aftryk af en form ved presseteknik, hvor glasset trykkes ud i et mønsters fine detaljer.

På de gamle sten med de tre alfer, der som nævnt antages at være støbt, har man helt sikkert presset – ved med håndkraft at presse og stryge dem lidt med en våd træklods.

Som beskrevet, blev de første sten fra Fyens Glasværk formentlig lavet i en “fast” form – senere gik man over til fremstilling af sten i forme, der kunne åbnes (en presseform).

Formålet med presseformen er dobbelt – dels får man som nævnt det skarpeste og mest detaljerede aftryk af en form ved hjælp af presseteknik, hvor glasmassen presses ud i mønstret – dels kan stenen nemt komme ud af formen når den åbnes.

Hovedparten af hinkestenene på denne hjemmeside er pressede sten.

Eget foto

Eget foto

Foto: Tom H. Hansen

Foto: Tom H. Hansen

Et eksempel på en sten, der er presset i en form, der kunne lukkes op, ses til venstre. Her kan man på kanten se de to mærker hvor samlingen har været.

På billedet til højre, ser man en oplukkelig presseform fra Fyens Glasværk.

Klik på det enkelte billede for at se det i fuld størrelse.

Fyens Glasværks oprindelige serier fra 1934 og 1960, er begge er pressede. Her ses tydelige mærker efter anvendelse af en oplukkelig presseform. Stenene i disse serier fremstår nemlig meget ens. Derfor må anfanget af glasmasse i formen må have været ret så præcist.

Nyere sten – eksempelvis Michael Bangs serier med Børneeventyr og Dyrebørn samt Eling Bings fossiler, er formentlig alle fremstillet på en revolverpresse, som ses nedenfor.Fremstilling af hinkesten

Revolverpressens bord indekserer/drejer rundt fra station til station. Når stenen når frem til den arbejdsmand som ses på billedet tager han de færdige emner ud af pressen.
En indbærer (hyttedreng) stiller de varme emner ind på kølebåndet.

I støbeformene, flød den varme glasmasse ud efter at være klippet af i den varme form. Overfladen på et emne der har været imod en form, er ofte mere mat end en overflade der er størknet i luften eller er strøget med en våd træklods (skal være våd for at danne en damphinde mellem glas og træ, ellers bliver der mærker).

Overfladens udseende kan derfor være en ganske god indikator om fremstillingsmetoden. Hvis stenen er meget glat, er den sansynligvis støbt. Såfremt den er mere mat, er den sansynligvis presset. MEN – man kan nemt flammepolere en overflade så den bliver blank.

Viden eftersøges.

Skulle der blandt læserne være mere viden om fremstilling af hinkesten i det hele taget – eller have billeder heraf, er jeg meget interesseret.