Hinkelege

De gamle hinkelege, de leges stadig rundt omkring i dag – selvom det efterhånden er sjældent.

Der er stor forskel på den måde hvorpå hinkeruderne konstrueres – til gengæld er hinkereglerne stort set identiske.

I dag er det typisk en aflang hinkerude formet som en mand, men der findes flere varianter, som også blev brugt helt tilbage omkring år 1900.

En meget populær hinkerude var “Paradis” – derfor ses hinkesten ofte også benævnt som “Paradisplatter”.

Hinke i mand

Hinkeruden tegnes som en mand med krop, arme og hoved – og felterne nummereres med start fra foden og opefter. Hinkestenen lægges uden for mandens fødder og skubbes med foden ind i etteren. Den der hinker, må ikke træde i det felt, hvor hinkestenen ligger. Man hopper altså ind i toeren og hinker gennem manden. I armene må man sætte begge fødder ned på samme tid. I hovedet vender man med et hop og hinker tilbage igen. Når man kommer tilbage til toeren, samles hinkestenen op og man hinker ud. Næste gang skydes hinkestenen ind i toeren osv.

En variant til denne er “at hinke i flyver”. Her har kroppen så bare 2 sæt vinger.

Hinkeruden

Man tegner et kvadrat med 9 felter. I de ni felter skrives tallene fra 1-9. Man skal nu skiftevis prøve at hoppe hinkeruden i gennem ved at skubbe hinkestenen frem med et ben fra felt til felt. Det er naturligvis ikke tilladt at hvile sig undervejs eller stå på stregerne. Er der tale om mindre børn kan det være en fordel at lade dem bruge en hinkestav som de kan støtte sig ved og hvile sig op ad.

Sneglen

Her laves en hinkerude som formes som en snegl, hvor man begynder med en stor cirkel/bue og arbejder sig ind ad til et afsluttende felt. Man hopper nu hele vejen ind til midten uden at røre streger og uden at stoppe op. Lykkes det må man skrive sit navn i et af felterne. Herefter må kun ejeren stoppe op i dette felt og hvile sig. Til sidst er alle felter optaget og vinderen er den sidste som kan komme helt ind til midten.

Paradis

Hinkeruden tegnes f.eks. med 11 felter, hvor de 10 ligger ved siden af hinanden i to rækker, og det sidste felt tegnes som en bue foroven – det er paradiset. Hinkestenen skubbes ind i felt nr. 1, hvorefter den, der hinker tager den op i hånden, mens han står på et ben. Han springer over etteren til felt nr. 2 og hinker gennem resten af hinkeruden med stenen i hånden. I paradiset sætter han begge fødder ned og vender med et hop. Derefter hinker han tilbage igen. I næste omgang skubber han hinkestenen ind i toeren og i etteren bøjer han sig ned og samler den op – og hopper så videre til felt nr. 3 osv. Samme system fortsætter hele vejen igennem – og den der først når banen igennem har vundet.

Kan man ikke ramme det aktuelle felt med hinkestenen, falder man, kommer man ned på begge ben eller rammer man stregen går turen videre til næste deltager. Når det bliver ens tur igen starter man der hvor man røg ud.

Jeg fandt dette sjove indlæg af Bjarne Gjesing på nettet:

Når børn “hopper i Paradis”, er de næppe klar over, at de springer omkring i en figur, som kristne lærde anvendte langt tilbage i middelalderen, når de skulle anskueliggøre saliggørelsens orden. Det ville i det mindste være et besynderligt barn, der vidste det – og legen er jo også god nok i sig selv. Ikke desto mindre skulle det være tilfældet. Den hastigt henkastede kridttegning på legepladser og i skolegårde har sine rødder i aristotelisk filosofi, thomistisk  teologi og skolastiske spidsfindigheder. Figurens betydning er glemt, men omridset er bevaret i barnelegens trofasthed, ligesom også navnet stadigt vidner om den religiøse oprindelse.

Ud over ovennævnte varianter, som er de mest almindelige, så findes der en masse andre, som børnene selv har konstrueret. Der ses også nogen varians i hinkeruderne fra de enkelte lande.

Du kan se eksempler og videoklip på hinkelege her: Gamle hinkelege