Historie

Det vides ikke med sikkerhed, hvor det at “hinke” stammer fra.

Nogle mener at legen har sin oprindelse i Kina – andre hælder mest til antagelsen om, at legen skulle stamme fra romerne, hvor det siges at de barske romerske soldater dyrkede “legen” for at træne og styrke deres lårmuskeler og deres smidighed. I følge overleveringen trænede soldaterne  i hinkeruder på op til 40-50 meters længde iført fuld udrustning – en barsk omgang, hvis det er korrekt.

Børn rundt omkring, siges at være hurtige til at “efterabe” de romerske soldaters træning og legen menes at være blevet spredt rundt i Europa med de udstationerede romerske soldater, eksempelvis til Frankrig, Tyskland og England.

En af de i dag ældste kendte “hinkeruder”, siges at være hugget ind i gulvet i Forum Romanum i Rom – jeg har dog ikke kunnet finde et billede heraf.

Endelig er der teorier om at hinkning har sit udspring i en slags “mandomsprøve” lidt i stil med de prøver, som unge blev udsat for (eksempelvis i de græske labyrinter), når de skulle overgå til “de voksnes rækker”. Hinkning er jo reelt en række udfordringer, man møder, når men tager turen gennem hinkeruden i form af felter og streger.

Første gang man kan læse om at hinke er i Book of Games skrevet mellem 1635 og 1672 af Francis Willughby, der omtaler “Scotch Hoppers”.

I dag anvendes hinkesten og hinkelegen faktisk mange steder i professionelt regi til at træne børns motorik, balance og bevægelsesapparat.

Oprindeligt brugte man formentlig flade sten, marmor eller brændt ler når man hinkede. Hinkesten af glas siges at være et dansk fænomen – og skulle være ”opfundet” af glasværksarbejdere sidst i 1800 tallet som legeredskab til deres børn.

Overskydende glasrester og genbrugsglas fra produktionen på glasværket, blev anvendt til at lave hinkestenene af og de første hinkesten var i princippet håndlavede ”unika” sten eller måske snarere glasklumper i en passende facon – det matchede jo det man hidtil havde brugt til legen, nemlig en sten eller lignende.

Disse første håndlavede glashinkesten blev lavet som “fusk” af glasværksarbejderne – nok i første omgang til deres børn eller måske en kæreste. Denne type hinkesten, kan stadig findes rundt omkring i et væld af varianter – de findes ikke i noget katalog.

Stenen til venstre af flaskegrønt glas kan være “fusk” eller en fejlproduktion.

Den ældste kendte danske seriefremstillede hinkesten er ”3 alfer med vinger” der ses i Fyens Glasværks katalog fra 1924. Hinkestenen var delvis håndlavet ligesom den efterfølgende med Egernmotivet.

Efter katalogerne at dømme så Fyens Glasværk hurtigt potentialet i produktet og startede en egentlig serieproduktion.

Andre glasværker i Danmark så også muligheden i denne sideproduktion, men Fyens Glasværk siges at have haft den største og mest varierede produktion.

De enkelte hinkesten findes i et utal af farvevarianter, dels fordi der blev anvendt restglas og dels fordi man også afprøvede nye farver til glasværkets øvrige produktion på hinkestenene. Blev farven ikke en succes, havde det ikke den store betydning da der “kun” var tale om legetøj med en forventet begrænset holdbarhed.

Test af nye farver ses muligvis på de 2 rødlige eksemplarer af “Den lille pige med svovlstikkerne”, som ses under Fyens Glasværk – “Fyens serie fra 1960”.

Eksempler på de enkelte glasværkers produktion kan ses på denne hjemmeside.